Idræt i dagtimerne
22
22
23
23
22
21
22
22
Idræt for alle

Bookning af hold til og med 22. december

Så er der lavet program med de gældende restriktioner til og med jul.
Efter 4 ugers erfaring med bookning må vi konstatere at medlemmerne (og os på kontoret) har det bedst med en hverdag uden booking. Men indtil videre bliver det desværre nødvendigt på de fleste hold (bemærk: vi har også en del tilbud uden booking – bl.a. træningscenter og svømning i DGI-huset) se link her.

De 4 uger har lært os 2 ting:

1. En stor del har haft udfordringer med at booke sig første gang, hvor man skulle starte med at oprette en profil. Så DERFOR har vi lavet en lille hjælpevideo til bookning og afbookning – se link her.

2. Vi skal igen kraftig opfordre alle til kun at booke 1-2 aktiviteter pr. uge og så kun booke aktivitet nr. 3 hvis der er ledige pladser den pågældende morgen. Målet i denne her svære tid må helt klar være at mange kan dyrke lidt idræt frem for at få kan dyrke meget idræt. Hvis dette ikke bliver respekteret, ser vi os nødsaget til at sætte booking begrænsninger ind i systemet efter nytår.

Ved Linedans og Hensyntagende vandgymnastik vil der allerede i den kommende periode være sat en begrænsning på, således man kun kan have én aktiv booking ad gangen.

Du kan booke dig på hold på vores hjemmeside se link her.

Af ændringer i forhold til sidst kan bl.a. nævnes at Linedans nu tilbydes 2 gange om ugen både mandag og tirsdag.   

”Lokalidrætten” i Petersminde, Grejsdalen, Nørremarken og Søndermarken ser vi os desværre nødt til at aflyse så længe forsamlingsforbuddet er nede på 10 personer.

Gymnastik m/k i kælderen om onsdagen er også stadig aflyst, men vi satser på at dette tilbud kommer i gang igen onsdag den 6. januar 2021. Men denne gang i Hal 1, hvor der er mere plads og luft.