IFS (Idræt for psykisk sårbare) er et idrætstilbud i dagtimerne, der henvender sig til borgere i Vejle Kommune med psykiske udfordringer.
IFS er ikke en del af den etablerede behandlerverden, men derimod et være-/fristed, hvor socialt samvær og motion forenes.
Pårørende, støttepersoner og andre interesserede er velkommen til at deltage. Desuden deltager disse gratis, hvis den psykisk sårbare ikke kan komme afsted alene.
IFS er et tilbud under Idræt i dagtimerne, som er en selvejende institution.
Hvad går det ud på
Kvaliteterne i idrætten og legen er vores udgangspunkt. Du behøver ikke at være i god form, da aktiviteterne er tilrettelagt, så alle kan være med.
Som afslutning på aktiviteterne lægger vi meget vægt på, at man bliver og hygger sig over en kop kaffe i 3. halvleg.
Vi har rekvisitter til alle aktiviteter.
Sæsonlængden er på 11 måneder, da der afholdes sommerferie i juli måned.
Hvem er vi?
IFS er drevet af en styregruppe, som vælges af medlemmerne af IFS.
Opbygningen er med inspiration fra en frivillig forening, hvor der er lønnede medarbejdere fra Idræt i dagtimerne, der understøtter de frivillige i styregruppen og på aktiviteterne.
Historie
Idræt for psykisk sårbare startede i 1994, og har i dag udviklet sig til at blive et mødested for rigtig mange.
Alle har det til fælles, at de har oplevet, at idræt og motion virker positivt på humøret. Man får mere energi og mod på tilværelsen.
Følgeordning
Har du i en opstartsperiode brug for en at følges med, kan dette arrangeres ved henvendelse på Idræt i dagtimernes kontor.
En hjælper vil hente dig, deltage i idræt og samvær og følge dig hjem.
Skal jeg melde mig ind med det samme?
Du er meget velkommen til at "snuse" til aktiviteterne de første par gange samt at få en grundig rundvisning af vores instruktører. Bestemmer du dig for at melde dig ind, får du udleveret en indmeldelsesblanket, som du bedes udfylde.
Medlemskab
Som medlem kan du:
Pris
Årskort 675 kr.
1/2 årskort 410 kr.
Månedskort 80 kr.
Kortene gælder til alle aktiviteter hos IFS.
Du kan for en merpris på 785 kr., opgradere dit IFS-årskort til også at gælde i IFA.
Tilmelding
Kan ske hos instruktøren, ved aktiviteten eller i Sundhedshus Vejle på Idræt i dagtimernes kontor.
Kontortid kl. 10 - 12 og torsdag kl. 9 - 13.