Lykkefitness er et idrætstilbud i dagtimerne, der henvender sig til borgere i Vejle Kommune med særlige udfordringer.
Lykkefitness er ikke en del af den etablerede behandlerverden, men derimod et være-/fristed, hvor socialt samvær og motion forenes.
Pårørende, støttepersoner og andre interesserede er velkommen til at deltage. Desuden deltager disse gratis, hvis den borgeren ikke kan komme afsted alene.
Lykkefitness er et tilbud under Idræt i dagtimerne, som er en selvejende institution.
Hvad går det ud på
Kvaliteterne i idrætten og legen er vores udgangspunkt. Du behøver ikke at være i god form, da aktiviteterne er tilrettelagt, så alle kan være med.
Vi har rekvisitter til alle aktiviteter.
Sæsonlængden er på 11 måneder, da der afholdes sommerferie i juli måned.
Hvem er vi?
Vi er et lille - men meget engageret - personaleteam, som alle "brænder" for idræt.
Personalet består af både lønnede og frivillige.
Mange af aktiviteterne har medarbejdere med fra de forskellige væresteder, skoler eller værksteder, som borgerne er tilknyttet.
Historie
Lykkefitness er startet op i efteråret 2024 som et tilbud til borgere med særlige udfordringer. Lykkefitness er et samarbejde med værksteder, skoler og væresteder for denne målgruppe, og skal fungere både som et frivilligt tilbud, men også som et undervisningstilbud hos de samarbejdspartnere som ønsker dette.
Følgeordning
Har du i en opstartsperiode brug for en at følges med, kan dette arrangeres ved henvendelse på Idræt i dagtimernes kontor.
En hjælper vil hente dig, deltage i idræt og samvær og følge dig hjem.
Skal jeg melde mig ind med det samme?
Du er meget velkommen til at "snuse" til aktiviteterne de første par gange samt at få en grundig rundvisning af vores instruktører. Bestemmer du dig for at melde dig ind, får du udleveret en indmeldelsesblanket, som du bedes udfylde.
Medlemskab
Som medlem kan du:
Pris
Årskort 640 kr.
1/2 årskort 390 kr.
Månedskort 75 kr.
Kortene gælder til alle aktiviteter ved Lykkefitness.
Du kan for en merpris på 750 kr., opgradere dit Lykkefitness-årskort til også at gælde i IFA.
Tilmelding
Kan ske hos instruktøren, ved aktiviteten eller i Sundhedshus Vejle på Idræt i dagtimernes kontor.
Kontortid kl. 10 - 12 og torsdag kl. 9 - 13.