Er du pårørende til en voksen med langvarig sygdom? Har du lært at passe på dig selv i en hverdag tæt på en syg? Så overvej at blive uddannet som frivillig instruktør.
Som instruktør kommer du til at undervise andre pårørende i at bruge konkrete værktøjer, der hjælper dem med at passe bedre på sig selv, så de får mere overskud i hverdagen.
Fx lærer man at bede om hjælp, mindske stress, holde fast i sig selv og skabe eller bevare sociale relationer, når en nærtstående er langvarigt syg.
Du leder undervisningen sammen med en anden instruktør og behøver ikke at have undervist før. Både du og din medinstruktør har selv erfaring med at være pårørende. Derfor ved I, hvordan hverdagen påvirkes, når man er tæt på en, der er syg.
Er du interesseret? Læs mere her: Bliv instruktør og hjælp andre pårørende med at få en bedre hverdag - Vejle Kommune
Eller kontakt Stine på: stibi@vejle.dk, mobil: 21848351